Når man skal finde et billede, som skal præsentere en, så skal man sikkert tænke sig om. Jeg aner ikke om det er godt eller skidt at smække et billede op hvor man vinterbader og efterfølgende siger Godt Nytår med en hjemmelavet snaps.
Men hey; Det er mig. Jeg elsker naturen. Jeg elsker Silkeborg; Søerne, skovene, Indelukket, det kreative miljø, vores unikke beliggenhed, veteranbanen, naturstierne, vores sygehus, vores torv, vores biblioteker, de store frivillige kræfter, vores erhvervsmuligheder, foreningerne, fællesskabet...og en god hjemmelavet snaps efter jeg har været i det kolde vand.
Man kan også diskutere om jeg burde vise mig som familiefaren, ægtemanden, i arbejdstøj eller i en anden sammenhæng. Men familien er da repræsenteret andet steds på siden - så er den ged ligesom barberet.
Fakta:
Jeg er i skrivende stund lokalråds formand i Virklund Lokalråd, repræsentant for lokalrådene i Silkeborg kommune ift. udarbejdelsen af ny strategi for byfornyelse i Silkeborgs omegnsbyer, bestyrelsesmedlem i Virklund Fritidscenter, tidligere næstformand i Virklund Boldklub, formand for Virklund byfest, initiativtager til Udviklingsgruppen, initiativtager til `hjem´, medlem af Silkeborg Business, bestyrelsesmedlem i Foreningen til genopretning af Thorsø, medlem af Liga Syd, aktivt medlem af Virklund Outdoor, medlem af Silkeborg Business Outdoor Community, med i KV21 arbejdsgruppe, medlem af styregruppen for Silkeborg Cykelfestival, aktivt medlem i cyklistforbundet og medlem af Dansk fodgænger forbund - det handler for mig meget om at skabe dialog og snitflader til Dansk Handicapforbund, rampefri overgange og tilgængelighed. Og så er jeg podcaster samt lokalskribent i Den Lokale Avis.
...Og så har jeg valgt at stille op til kommunalvalget d. 16. november.
Det har jeg fordi, jeg er kommer dertil, at hvis jeg skal gøre mere med alle de tanker og ideer jeg har, så skal jeg ind i byrådet og arbejde for det!
Mere om det andet steds på siden (tryk her eller i menuen - åbner nyt vindue).
Jeg er født på fødselsstiftelsen i Århus i 1977, bor i Virklund, gift og velsignet med to døtre.
Jeg arbejder hos Jysk Fynske Medier. En mediekoncern der hver dag arbejder for lokalforankrede nyheder og understøttelse af vores oplysning og demokrati.
Mine forældre hedder Susanne og Manuel og bor idag i det gamle missionshus i Bryrup.
Min far er fra Portugal og kom til Danmark i midten af 1970´erne. Jeg er stolt af at han altid har bidraget til Danmark både via sit arbejde, men også som frivillig i mange regi. Og så er jeg stolt af at Danmark tog godt imod ham, da han kom hertil.
Min søster, Maria, bor i Funder sammen med sin datter Malou. Maria er frivillig i Stafet for Livet. Det gir´mening - absolut!
Min kone, Stina, arbejder ved ørelægerne på Torvet i Silkeborg. Ligesom hendes mor, Grethe, gjorde. Det er hun glad for og det giver hende energi og værdi at hjælpe folk i det regi.
Vi har været gift siden 2006 (1. april vel at mærke, så kan man altid bruge den..). Vi blev gift på Århus Rådhus, men valgte for et par år siden at blive viet af Jacob i Virklund Kirke. Det gav mening og vi fik fejret hverdagen og det vi har opbygget sammen so far.
Min, eller rettere vores, største bedrift er vores to døtre Anabela og Idalina. De er født i hhv. 2006 og 2010. De går begge i Virklund Skole, som jeg iøvrigt meget gerne vil rose i denne sammenhæng.
Begge døtre er ret aktive; Den ene med gymnastik, ridning og frivilligt engagement i Virklund Boldklub. Den anden i gymnastik og med børnekor i Virklund Kirke.
Man er stolt - selvfølgelig er man det.
Vil du med på Bryghus - sådan lidt lokalt?
Og vil du høre lidt mere om mig og mine værdier? Så lyt evt
nedenstående interview.
Christian Nørgaard, som har interviewet mig, har formuleret det nogenlunde således:
”Jeg mødte Luis da Silva Martins på Virklund Bryghus. Vi fik en hyggelig snak om beslutninger, der skal tages på baggrund af tillid og tiltro, modsat frygt. Med en tanke om at de få skal ikke ødelægge det for de mange og at vi skal turde fejle og fortælle om det. En snak om empati, det at se hinanden, at være anderledes. Og det at brænde for lokalt engagement, borgerinddragelse og at ville forandre verden”.
Find interviewet her:
https://open.spotify.com/episode/7fdNc575DFzWSNhRoRUToJ...
Her:
https://www.podbean.com/ew/pb-j88zx-1124146
Eller her:
Copyright © All Rights Reserved