Nærdemokrati & borgerinddragelse

 

Det giver mening at vi demokratisk vælger et byråd, der sammen med borgerne skal udvikle kommunen. 

Og den går begge veje; Vi skal som borgere turde give ansvaret til de folkevalgte, som tager ansvar. Samtidig skal der også lyttes til dem, der bruger og bor i byen - "de daglige eksperter".



Nærdemokratiet skal revitaliseres og der skal demokratisk innovation til. Læs mere om dette, fra min side, højt prioriterede punkt her (åbner nyt vindue).


Hørringssvar, oplysning via hjemmeside, tidlig inddragelse og borgermøder, er værktøjer, der kan bruges , når større ændringer og tiltag planlægges. Det skal prioriteres. Men der skal lyttes mere og inddrages tidligere.

At nogle streger er tegnet, at der ikke sættes krav om borgerinddragelse for eksterne konsulenter eller at den tidlige indragelse skubbes, kan gøre at løsningen i sidste ende skal ændres og dermed bliver dyrere og knap så god.


Nedenstående tekst er et udpluk fra Silkeborg kommunes hjemmeside.

Kommune betyder fælles, og demokrati betyder folkestyre.


Silkeborg Kommune er således et demokratisk fællesskab, hvor borgerne vælger et byråd til at være leder af, for og med borgerne.


Af borgerne, fordi byrådet skal vise vejen, gå foran og formulere drømmen om det gode liv for borgerne.

For borgerne, fordi byrådet skal drive kommunen fornuftigt og fastsætte kommunens service til borgerne.

Med borgerne, fordi byrådet skal udvikle kommunen sammen med borgerne. Udviklingen sker i samskabelse mellem politikere, borgere og de fagprofessionelle medarbejdere og ledere i kommunen.